|
ADVARSEL! Stenfeber...
Stenfeber:
Er meget smitsomt, og angriber begge køn i alle aldre.
Symptomer:
Udpræget trang til ture i det fri, gerne til utilgængelige steder.
Blikket er ofte stirrende og søgende. Hjemme kan patienten til tider vise ringe interesse for de af familien som ikke selv er angrebet. Er ofte fraværende og viser tendens til at foretrække faglitteratur fremfor anden læsning.
Mumler ofte for sig selv eller fører lange samtaler med lidelsesfæller, og bruger ord og udtryk som er uforståelige for almindelige mennesker.
Behandling:
Medikamenter er uden virkning. Feberen er uhelbredelig, men ikke dødelig. Patienten bør stort set have lov til at følge sine lyster og holde kontakt med sine medpatienter.
Bortset fra smittefaren er patienten ufarlig, trods bevæbningen. Tag for alt i verden ikke hammer og mejsel fra patienten! Følgerne af dette vil være dramatiske!
Stenhugger Karsten Schødt
|